Sidevisninger i alt

torsdag den 29. august 2013

Toscakage


Her kommer endnu en opskrift på en nem og hurtig kage. Denne gang med lækker mandelglasur.


Du skal bruge:                                                                      Bages ved 175-200 grader i ca 30 min

75 gram margarine eller smør
2 æg
1 1/2 dl sukker
2 dl hvedemel                                                                    

 1 tsk. bagepulver
1/2 dl fløde eller mælk

Glasur:
50 gram margarine eller smør
1/2 dl sukker
1 spsk hvedemel
1 spsk mælk
50 gram smuttede og hakkede mandler

Bages i rund smurt form i 175-200 grader
(gerne springform ca 22 cm i diameter)

Smelt margarine/smør og lade det køle af. Pisk æg og sukker luftigt og tilsæt mel blandet med bagepulver, det smeltede afsvalede smør og mælk/fløde. Hæld dejen i springformen og sat i ovn.

Rør imens alle ingredienser til glasuren sammen i en gryde og varm forsigtigt massen uden at den koger op. Når kagen har bagt i 30 min bredes glasuren på og kagen bages i yderligere ca 10 min eller til den har fået farve.



Svenske kanelsnegle med kardemomme (Kardemummabullar med kanel)

Jeg kunne ikke forestille mig at være uden dem. Kanelsneglene er min store passion. Gode at have i fryseren og nemme at tørre op til spontane kaffegæster.

Mine snegle er pyntet med svensk perlesukker fra Dansukker. Denne slags sukker er krystalliseret og forbliver hvidt efter bagning i modsætning til den danske variation af perlesukker som bliver transparent ved bagning. Jeg synes det pynter mere med denne slags sukker.



Her er mit bud på en god opskrift som stammer fra bogen "syv slags kager" (Sju sorters kakor -Sveriges mest solgte bagebog med 3,4 milj eksemplar og første gang udgivet i 1945.

Ca 50 snegle  
                  
      Bages ved 250-275 grader i 8-10 min

150 gram margarine eller smør
5 dl mælk
50 gram gær
1 1/2 dl sukker
1 tsk. salt
1- 1 1/2 tsk. kardemomme
ca 1-1 1/2 Liter hvedemel (ca 1 kg)
1 æg til pensling
Perlesukker

Smelt margarine/smør , tilsæt mælken og lad blandingen blive håndvarm. Smuldr gær i en skål og hæld smør og mælkeblandingen over gæren og rør godt indtil gæren er opløst. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og to tredjedele af melet. Arbejd dejen sammen til en blank og smidig dej og tilsæt resten af melet-men spar ca dl til udrulning. Drys lidt mel på dejen og lad den hæve 30-40 min under viskestykke.
Tag dejen op på bagebordet, arbejd den jævn og del den i 2 lige store dele. Rul hver del ud til en rektangel ca 1/2 cm tykkelse og smør dejen med smør/margarine, drys kanel og sukker på og rul den stramt sammen på længden. Se billeder neden:

Skær "rullen" i 2-3 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade. Lad dem hæve mindst 20 min.
Pensles med sammenpisket æg og drysses med perlesukker. Bages i 8-10 min ved 250-275 grader og afkøles under viskestykke på en bagerist. God fryseevne.