Sidevisninger i alt

torsdag den 27. juni 2013

Spare Ribs - Sommer = GRILLTID!!

Så er det tid til forberedelserne til vores grillfest på lørdag!




                                 Så her kommer (måske?) lidt inspiration til Jer?


På lørdag får vi gæster til en omgang grillfest - godt vejr eller ej- så SKAL der grilles.
Alle bidrager med mad og os herhjemme vil lave Barbecue Ribs.

Processen tager godt nok op til 3 dage men de enkelte processer er ikke særlig tidskrævende så selv på en travl hverdag burde alle kunne nå det .

Vi køber helst franske kamben gennem en grossist da det ofte er ret dyrt igennem slagter eller købmand. Hos grossisten kan man få en 10 kilos pakke som vi i hvert fald får spist os igennem under grillsæsonen.
Kambenene er ferske så først skal de optøs og derefter saltes i 12 timer. Det er nemt og ligetil. Til 800 gram kamben drysses 2 spsk groft salt og gnides godt ind.


Kambenene til Barbecue Ribs er lagt til saltning i 12 timer inden de i morgen skal koges for at være klar til lørdag. Flere dages arbejdsproces men det er det VÆRD!

Næste dag børstes overskydende salt af og kambenene koges i en suppegryde tilsat 1 1/2 liter vand, 1 suppevisk (af timian, laurbær, persillestilke), lidt havsalt og friskkværnet peber i ca. 40 minutter. Lad gryden køle af og sæt den i køleskabet til næste dag. (benene bliver godt møre så de skal ikke have mange minutter på grillen)
 Dag 3- dagen for grilning- laves en barbecue sauce til at smøre kambenene med. Jeg foretrækker en opskrift som hedder Barbecue sauce á la Bones men tilsætter ofte lidt efter smag. Som tilbehør til benene serverer vi bagekartofler, coleslaw og grillet majs. DET ER NEMT og smager supergodt!

Opskriften på Barbecuesauce á la Bones kommer her:

1 dåse tomatkoncentrat (tomatpuré)
3 spsk ketchup
1-4 fed hvidløg
saft af 1/2 citron
3 spsk sirup
1 skvæt Soya
salt, peber
1/2 -1 tsk cayennepeber
lidt vand

Rør alle ingredienser sammen i en gryde. Tilsæt en smule vand (konsistens som ketchup) og lad simre i 10 min.
(jeg tilsætter gerne lidt ingefær, koriander, chili og olie.)


 Jeg håber at Barbecue ribsene også den her gang vil blive en succes for vore gæster:-)
Barbecuesaucen er kogt og klar!

Ja næsten rub og stub blev spist og benene var supermøre og gode! Skønt med sikre succeser!


Så har vi også prøvet at langtidsstege spareribs. Pyha en lang proces! Denne gang blev benene ikke saltet og kogt inden de kom på grillen. De blev blot gnubbet ind med ovenstående krydderiblanding et døgn i forvejen og fik så 5 timer på kuglegrillen på indirekte varme. Gode blev de men min favorit er nu alligevel den første udgave hvor de saltes og koges næsten færdige:-) Men smag og behag.
                                          Langtidsstegte kamben på indirekte varme

onsdag den 26. juni 2013

ENDELIG SOMMERTID!!

VELKOMMEN til min nye blog!                                   

                                                                                                                         Oprettet Juni 2013

                                                                                                   Billede af vores pavillion bygget af min kæreste
Juni 2013                                                                  
Hyggehjørne
Her er så min egen blog
efter opfordring fra min
søde lillesøster!
Hun må synes at jeg har
noget spændende at vise frem
og det har jeg måske også?
Det må være op til jer at bedømme..

Hvem er jeg?
Mit navn er Anneli, jeg er  47 år mor til to
voksne fraflyttede børn og kæreste med Svend Erik. Jeg er bare et almindeligt?
menneske med  hobbyer som hus, have,
indretning,
Fundet, en gammel sofa fra det sidste århundrede passer fint ind
madlavning og bagning.

Jeg elsker at slibe og male diverse
møbler som jeg helst finder rundt
omkring på loppemarkeder.
Jeg siger sjældent nej til et besøg på
et loppemarked eller et blomstermarked
hvor jeg kan finde inspirationskilder
til hjem og have etc.


Min kæreste som er håndværker bliver ofte udsat for diverse mærkelige projekter, ideer og indfald som måtte komme for dagen når
jeg nu er den impulsive og kreative del i hjemmet. Men I må give mig ret; HAN ER SKIDE DYGTIG! Se bare billederne af den hjemmebyggede pavillion. Udelukkende bygget af genbrugsmaterialer! Og er jeg ikke bare heldig at få lov at indrette havehuset lige som jeg vil? :-)
For inden døre i hjemmet ville han ikke kunne klare alt tøsegrej! Men her ude er det frit frem!

 

Haven..

.Lige nu spirer og gror det meste ude i haven og desværre også en masse ukrudt. I fredags var der så rabarberhøst og der blev kogt rabarbersaft for første gang. Helt utroligt så flot farven på saften er og så meget smag af sommer!






Men  smider man bare afkoget af rabarberen væk? Nej vel tænkte jeg, man må da kunne bruge det til noget.. og YES andre havde fået samme tanke og på Google fandt jeg en supergod opskrift på "genbruget" af de kogte rabarber eller om du vil, bare rå rabarber i små stykker. Denne er værd at dele!

Opskriften kommer her:


 Rabarbertærte
2 dl havregryn
2 dl sukker                                                         
1 3/4 dl hvedemel
½ tsk. bagepulver
1 knivspids vanillesukker
125 g smør
1/2 dl piskefløde
1/2 dl lys sirup
rabarber i mindre stykker

Bland alle tørre ingredienser i en skål. Smelt smørret i en gryde sammen med fløde og sirup.  Rør det ned det i skålen. Læg rabarberne i en smurt form og smør dejmassen ovenpå. Bag i ca 40 min i 150 grader. Serveres med vanilleis. UHMM det var et hit!

Nu står den på italienske kyllingeruller med parmaskinke og mozzarella ost med basilikum så bye -bye for nu!

Find opskriften i menuen til højre






tirsdag den 25. juni 2013

Havebilleder

Idag var jeg så heldig at finde en masse dejlige hindbær på min gåtur. Jeg skyndte mig hjem for at hente en skål at samle dem i og det var nødvendigt. For hele 800 gram blev det til! Hurra for naturens gaver!! Et par smagsprøver blev det til men resten blev renset og lagt i fryseren til en vinterdag hvor vi måske kan trænge til lidt smag af sommer?

Muffins med hindbær, marmelade eller ...... tænke tænke..








 
I drivhuset vokser det så der knager..


Har man ikke en blomsterkasse til pavillionen ja- så "fikser" min handymand selvfølgelig det!

Den sidste blomstrende bonderose.. Øv!

De hjemmedyrkede minisolsikker begynder nu at blomstre:-)
Kom sol, kom varme! Jeg er klar til en kølig drink...


Sommerbuket


Regndråber

Italienske kyllingeruller



4 personer

3-4 kyllingefileter
1 pakke mozarella ost
1 pakke parmaskinke
Frisk basilikum
Salt og peber
Olivenolie til stegning

Flæk kyllingefileterne i to til tre skiver afhængig af filetens tykkelse. Læg husholdningsfilm over og bank fileterne flade. Læg en skive parmaskinke på hvert kyllingestykke, en skive mozarella, hakket basilikum og krydr med lidt salt og peber. Fileterne rulles sammen og samles med en tandstik.
Steges i olivenolie ( på alle 4 sider) i ca 10 min på middelvarme.

Buon appetito !!