Sidevisninger i alt

lørdag den 31. august 2013

Ratatouille med pasta og parmesanpanerede kalkunschnitzler

Så er noget af havens grønne guld høstet og klar til at tilberedes til en omgang ratatouille.
Elsker denne ret som absolut må være en sand vitaminindsprøjtning med så mange grøntsager!
Denne gang skal den nydes til parmesanpanerede kalkunschnitzler og pasta.

Dette brugte jeg:  (nok til 4 pers)
2 hakkede gule løg
3 fed hvidløg
3 peberfrugter (2 røde og en grøn)skåret i strimler
1/2 (mellemstor) squash i tern
1 aubergine i tern
2 ds hakkede tomater / eller 1 ds og 10 friske flåede og hakkede tomater
salt
peber
Krydderiblanding Herbes de Provence

Kalkunbrystene som er skåret i skiver og paneret i rasp og parmesanblanding steges og serveres til ratatouille,pasta og flutes med aioli.

torsdag den 29. august 2013

Toscakage


Her kommer endnu en opskrift på en nem og hurtig kage. Denne gang med lækker mandelglasur.


Du skal bruge:                                                                      Bages ved 175-200 grader i ca 30 min

75 gram margarine eller smør
2 æg
1 1/2 dl sukker
2 dl hvedemel                                                                    

 1 tsk. bagepulver
1/2 dl fløde eller mælk

Glasur:
50 gram margarine eller smør
1/2 dl sukker
1 spsk hvedemel
1 spsk mælk
50 gram smuttede og hakkede mandler

Bages i rund smurt form i 175-200 grader
(gerne springform ca 22 cm i diameter)

Smelt margarine/smør og lade det køle af. Pisk æg og sukker luftigt og tilsæt mel blandet med bagepulver, det smeltede afsvalede smør og mælk/fløde. Hæld dejen i springformen og sat i ovn.

Rør imens alle ingredienser til glasuren sammen i en gryde og varm forsigtigt massen uden at den koger op. Når kagen har bagt i 30 min bredes glasuren på og kagen bages i yderligere ca 10 min eller til den har fået farve.



Svenske kanelsnegle med kardemomme (Kardemummabullar med kanel)

Jeg kunne ikke forestille mig at være uden dem. Kanelsneglene er min store passion. Gode at have i fryseren og nemme at tørre op til spontane kaffegæster.

Mine snegle er pyntet med svensk perlesukker fra Dansukker. Denne slags sukker er krystalliseret og forbliver hvidt efter bagning i modsætning til den danske variation af perlesukker som bliver transparent ved bagning. Jeg synes det pynter mere med denne slags sukker.



Her er mit bud på en god opskrift som stammer fra bogen "syv slags kager" (Sju sorters kakor -Sveriges mest solgte bagebog med 3,4 milj eksemplar og første gang udgivet i 1945.

Ca 50 snegle  
                  
      Bages ved 250-275 grader i 8-10 min

150 gram margarine eller smør
5 dl mælk
50 gram gær
1 1/2 dl sukker
1 tsk. salt
1- 1 1/2 tsk. kardemomme
ca 1-1 1/2 Liter hvedemel (ca 1 kg)
1 æg til pensling
Perlesukker

Smelt margarine/smør , tilsæt mælken og lad blandingen blive håndvarm. Smuldr gær i en skål og hæld smør og mælkeblandingen over gæren og rør godt indtil gæren er opløst. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og to tredjedele af melet. Arbejd dejen sammen til en blank og smidig dej og tilsæt resten af melet-men spar ca dl til udrulning. Drys lidt mel på dejen og lad den hæve 30-40 min under viskestykke.
Tag dejen op på bagebordet, arbejd den jævn og del den i 2 lige store dele. Rul hver del ud til en rektangel ca 1/2 cm tykkelse og smør dejen med smør/margarine, drys kanel og sukker på og rul den stramt sammen på længden. Se billeder neden:

Skær "rullen" i 2-3 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade. Lad dem hæve mindst 20 min.
Pensles med sammenpisket æg og drysses med perlesukker. Bages i 8-10 min ved 250-275 grader og afkøles under viskestykke på en bagerist. God fryseevne.


        
             

onsdag den 21. august 2013

Karryris og rejer- Fast food -den sunde udgave


Her kommer et tip om en hurtig og nem ret i det sundere hjørne som jeg lavede forleden dag. Hurtigt og nemt!

Dette brugte jeg:

2 kopper ris
1 1/2 rød chili
200 gram rejer
1 forårsløg
4-5 skiver ananas fra dåse
et par skefulde madolie
karry
salt
peber

Risene koges og  afkøles.
I mens snittes chilierne fint, forårsløgene skæres i strimler og ananasringene skæres i mindre stykker.
Opvarm en pande med lidt olie og kom karry i. Karryen skal varmes godt igennem og kom så de afkølede ris i og rør godt rundt så at alle ris bliver vendt i karryen. Tilsæt chili og rejer og ananas og rør forsigtigt rundt. Krydr med salt og peber.
Til sidst drysses forårsløget over blandingen og retten er klar til servering direkte fra panden.

Hurtigt og nemt!.




mandag den 12. august 2013

MISSION ACCOMPLISHED! Loppefund og sager til indretning af pavillion


Det har efterhånden nok taget mig et par år at finde møbler og ting og sager til indretningen men nu kan jeg snart sige; mission accomplished!

Spisebord og rigtigt gamle restaurerede og hvidmalede stole havde jeg allerede i forvejen-  fra et af mine tidligere slibe/male projekter- så de fik lov at indvie huset.












Slagbænken -minus et ben -fik jeg foræret mod at jeg gav en omgang kage! Lige til at overkomme.:-) Min tømrer kæreste som er så fingersnild byggede et nyt ben op til at erstatte det som var knækket af og gav den en omgang maling. En skummadras blev indkøbt i JYSK og noget narturfarvet stof fandt jeg i IKEA- Begge dele blev skåret og klippet til og syet til hynde+ et par puder.
I Netto i Lystrup fandt jeg et par matchende sofapuder  ..

I Bygma i Bindslev havde de disse romantiske stole og cafébord på udsalg. Dem kunne jeg ikke stå for! Hynder fundet i den lokale brugs og vattæppe i Netto:-) Vandkande og skål på bordet er loppefund.
4 dækkeservietter fundet i Fakta:-)


Krukker er loppemarkedsfund


Skilt fundet til outletsalg i Sverige


Dåse fra Netto




Gamle rammer med buet glas fra loppemarkeder.
Billeder er klippet og klistret fra print og servietter






Lille mælkekande fra outletsalg i Sverige






Ur er loppefund fra Lykkegården i Tversted


Spejl fra antikforretning i Bindslev


Kunstige roser og kurv på
kurvekiste fra lopper i Tversted

 
       Bord og kande-loppefund.
Kunstige blomster fra A-Z


Træpotte i gammel stil købt som ny


Kaffestel fra genbrugsbutik i Hirtshals



Lysekronen fra loppemarkedet reparerede min kæreste og skiftede ledningerne ud .



og så kom der lys i det lille hus ! :-)

Pavillion inspiration-syning af gardiner


Fra at i måneder at have været på en konstant jagt efter passende loppefund og ting til vores pavillion må jeg konstatere at vi er ved at have nok af nips, møbler og ting og sager. Alt med måde ik? Helt færdig er jeg dog ikke.. Jeg har siden pavillonen blev bygget ønsket at finde et passende stof til nogle små diskrete gardiner for at skabe mere hygge men havde indtil sommerferien ikke fundet noget der kunne passe. Men som med alt andet -om man har tålmodighed nok-så er det der lige pludselig lige foran næsen! Oh JUBII!! Ved et besøg i Hemtex i Kista i Sverige fandt jeg endelig STOFFET!
DOG i form af duge...
Dugestof fra Hemtex i Sverige
Men som tidligere syerske så skulle den opgave da vel ikke være helt umulig?? Så to pakker duge à 140 x 250 cm blev indkøbt dog med lidt nerver på om de to duge nu skulle slå til..
Nu er  projektet så igang. Der er blevet målt ud -mønsteret på stoffet er tilpasset og syet sammen og jo- en halv pakke mere- til "rynkning" havde nok ikke gjort noget men nu må det blive som det bliver. Mønsteret er i hvert fald  nøje tilpasset længderne sådan at blomstermotiverne følges ad hele vejen rundt i pavillionen. Hele 17 cm er tilovers så der skulle kunne blive til et par bånd omkring længderne ved dørene..Her nogle billeder fra det endnu ikke helt færdige projekt..

KLAR!
Det lykkedes at strække de to duge til gardiner. Dog kun "lige" da jeg havde ønsket lidt mere rynkning.. Men det pynter dog. Næste projekt!






onsdag den 7. august 2013

Så er der tid til at høste squash!


Squashen gror så det batter og jeg må finde på nye måder at tilberede alle squash på inden de gror sig alt for store.. Vi har saltet og grillet dem , brugt dem i kyllingelasagne, revet dem og puttet i squashkage og i dag brugt til syltet udgave á la syltede asier. Næste omgang squash har jeg bestemt skal bruges til brød. Kan lige forestille mig at det må blive et saftigt og svampet brød:-) .. Måske er der nogen læsere her der har en super god opskrift på squashbrød? Opskrifter modtages nemlig rigtig gerne!!

Så snart vores peberfrugter er røde skal der koges ratatouille og dertil skal jeg også bruge squash så jeg tror måske at jeg lige kommer til bunds i squash høsten. Skulle det mod min forventning stadig være squash i overflod bliver den skåret i tern og blancheret til brug i kød og grøntsags retter. Den kan også rives fint og puttes i fryseren og kan bruges til kage-dog med en begrænset holdbarhed.



Endnu flere squash er høstet og tilberedt. Nogle som syltede squash à la asier og nogle blancheret for nedfrysning. Godt at have til en omgang ratatoille eller en gryderet.:-)


Syltet squash

Blancheret squash