Sidevisninger i alt

torsdag den 7. november 2013

Fire æbleopskrifter kager og desserter

                              Æblesæson!! 

                              Efteråret er er  kommet og æblerne skal høstes. 

   Hvad skal man så med æblerne? Kager og dessert naturligvis! 

Jeg har fundet 4 af mine traditionelle æbleopskrifter frem fra gemmerne så her kommer 4 tips i eet hug!

Æblekage med mandelsmag
Selvom Jeg hader at sommeren er ovre og Jeg er nødt til at indse at det nu er efterår, så er det nu dejligt at gense gamle opskrifter som hører efteråret og vinteren til....




                                                             


Æblekage med mandelsmag klar til at bages!

Æblekage med mandelsmag( gammel opskrift fra Ude og Hjemme)

Det skal du bruge:                                                    Bages ved 200 grader i ca 45 min.

3 skrællede æbler skåret i skiver
125 gram smør
180 gram sukker
2 æg
1-2 tsk. mandelessens
250 gram hvedemel
1 strøget barneske bagepulver
1 1/4 dl mælk
PYNT: Sigtet flormelis

Smør en rund form eller en springform og drys den med rasp. Skræl og skær æblerne i både og derefter i tynde skiver.
Rør smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt et æg ad gangen, smag til med mandelessens, bland mel med bagepulver og rør melet i skiftevis med mælken. Hæld en tredjedel af dejen i bunden af bageformen, læg æbler på og derefter dej skiftevis og slut af med æbler. Stil kagen på nederste rille i en forvarmet ovn på 200 grader og lad den bage i ca 45 min. Lad kagen køle lidt af og vip den over på et kagefad. Drysses med flormelis og serveres lun.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
En anden nem og hurtig opskrift er i en hel bradepande og passer fint når I er mange og kan ellers med fordel fryses ned i firkantede stykker og tages op efter behov. De tøes hurtigt op men smager også skønt lunede efter en lille tur i mikroovnen :-) Opskriften er fra  den svenske blog "Tre tjejer i köket" men her i en oversat version.

 

Æblekage i bradepande


                     Bages ved 200 grader i ca 20 min.
Det skal du bruge:
4 æg
5 dl. sukker
200 gram smør
2 dl. mælk
6 dl. hvedemel
4 tsk. bagepulver
8 æbler
4 spsk. sukker
4 tsk. kanel
                                                                        (evt. en frysepose)
Sådan gør du:
 Smelt smøret. Imens smøret køler af skrælles æblerne, udkernes og skæres i tynde både.( Æbler, sukker og kanel kan med fordel hældes i en frysepose og rystes godt. Så bliver æblerne ikke mørke.)
Pisk æg og sukker luftigt. Rør mel blandet med bagepulver i. Tilsæt mælk og det afkølede smør.
Hæld dejen i en bradepande foret med bagepapir. Fordel æblerne i dejen og giv dem et let tryk. Ønskes lidt pynt kan du drysse lidt perlesukker på inden bagning
Bages i ca 25 min ved 200 grader. Kagen skæres i firkanter når den er afkølet.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Crumblepie/ smuldretærte med æbler

                                                                                      Bages ved 200 grader i ca 40 min

Dette skal du bruge:
4 æbler
0,5 dl. brun farin
2 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
100 gram smør
1 spsk. brun farin
2 dl. havregryn
2,5 dl hvedemel

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader. skræl og del æblerne og fjern kernehuset. Skær de halve æbler i både og læg dem i en skål/frysepose blandet med brun farin, kanel og kardemomme.
Skær smørret i skiver og læg i en røreskål. Tilsæt brun farin, havregryn og mel. Nip dejen sammen med fingrene indtil det bliver en smuldredej. Fordel ca 2/3 af smuldredejen i en tærteform, fordel æblerne ovenpå og til sidst (øverst)den resterende 1/3 af smuldredejen.
Bages midt i ovnen i ca 40 min.

Server tærten med lidt vanilleis, pisket fløde eller en vanillecreme.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Stegte æbler i karamelsauce

Til 4 personer skal du bruge:
4 æbler
3 spsk smør
1/2 dl. sukker
1/2 dl. lys sirup
2 dl. piskefløde
   2 spsk. groft hakkede valnødder
   (kan erstattes med hakkede mandler eller helt undlades  hvis man ønsker)

Sådan gør du:
Skræl, udkern og skær æblerne i både.
Steg æblerne i smør indtil de er halvt bløde. Tag dem op og læg dem på et fad.
Hæld sukker, sirup og fløde i panden og giv et opkog i ca 5 min.
Hæld karamel saucen over æblerne og drys nødder på.
Serveres med vanilleis:-)


Det var så 4 bud på hvad du kan bruge dine æbler til og Jeg håber at I læsere fik lidt ny inspiration. Har nogen af Jer, andre forslag på  æbleopskrifter eller har I måske Jeres egen yndlingsopskrift i vil dele så skriv gerne her på siden:-)
  God dag!






onsdag den 18. september 2013

Skinke og løgtærte- (Ham and onion pie)

Denne opskrift har fulgt mig igennem mange år og stammer fra et udklip fra et ugeblad. Tærten er super god og nem at lave - indeholder godt nok en del løg- men selv min kæreste som ikke kan fordrage bløde løg synes den er god så tag og prøv den en dag enten til en buffet eller til frokost.


                                                                                                      Tid: Ca. 1 time      Til ca. 6 personer 
Her kommer opskriften:

Tærtebund:
200 gram mel
150 gram smør
lidt salt
ca 1/2 dl koldt vand

Dejen hakkes sammen, hviler, rulles ud, og et ildfast fad beklædes med dejen, der prikkes i bunden og bager på en rist på nederste rille ved 225 grader i 12-15 minutter. Afsvaler.

Fyldet: 6 skiver skinke klippes i strimler og fordeles med 3 smørstegte løg, hakket groft og kun letsvitsede, måske med et par skiver hvidløg. Herover æggemasse af: 3 sammenpiskede æg, 3 dl kaffe- eller halvt kaffe og halvt piskefløde, lidt salt og peber og klippet grønt. Så bager tærten på en rist på nederste rille ved 225 grader i 45 min. Serveres med salat og evt. marinerede tomatskiver.


PØLSEHORN til udflugten

Har man små sultne børn ude på tur er de dejlige at have med og skal man på udflugt eller en tur på stranden her i sommer er de gode at have med som en lille madpakke. Jeg taler altså om PØLSEHORN! :-) Disse dejlige nemme små brød med indbagte pølser er så nemme at have med overalt og stiller den værste sult. Supergodt at have i fryseren til den næste udflugt og bare til at tage op inden afgang. Her er mit bud på gode pølsehorn -32 af slagsen bliver det ca.. Held og lykke!


Pølsehorn                                                                       32 stk (giffler)  20-25 min ved 200 grader

Så er der serveret!
2 dl lunkent vand
50 gram gær
150 gram margarine
Ca. 900 gram hvedemel
2 dl. ymer
2 æg
1 tsk. salt
16 pølser + evt. sennep

Æg til pensling

Margarine smeltes og afkøles. Gær udrøres i det lunkne vand og æg, salt, ymer og det afkølede margarine røres sammen. Melet røres i og dejen æltes godt. Dejen deles i 4 dele. Rulles ud i runde flade kager og skæres 8 8 dele(trekanter). Pølsen (evt. penslet med sennep) lægges i den brede side og hornet rulles sammen.
Hæves i ca. 30 minutter og pensles med æg. Bages i 20-25 min ved 200 grader.

TIPS om krydderurter

Ja jeg synes jo ikke at man kan få for mange krydderurter! Det er superskønt at kunne gå ud i sin have og hente sine egne urter til madlavning og at have placeret dem flere steder i haven. Vi har dem også i potter på terrassen ved grillen for nemt at kunne give maden et ekstra pift. Får du for mange krydderurter eller har du selv lyst til at formere dem kommer her nogle tips.. En kurvfuld med krydderurter er også en lækker værtinde gave når du skal til grillfest hos vennerne under sommeren og bliver ofte meget værdsat.

 Vidste du  f.eks. at:

Basilikum- som i øvrigt er meget følsom overfor kulde - nemt kan formeres? Klip skuddene af når basilikummen er ved at være for høj/stor og sæt skuddet i et glas vand så slår skuddene rødder og kan nemt plantes i potter.

Chili- chiliplanten er en flerårig plante og kan overvintre i stuetemperatur. De modne chilifrugter kan enten tørres eller fryses. Jeg har valgt det sidste alternativ og har skåret chilierne over i både og lagt i en isbøtte i fryseren for nemt at kunne tage et par enkelte chili op til brug ved madlavning i vinterperioden.

Citrongræs- køber du en stilk citrongræs ved købmanden så gem den nederste del (roddelen)og sæt i et glas vand. I løbet af et par uger er der rodnet nok til at plante den i en potte og sættes i drivhus eller et lunt sted. Citrongræsset gror hurtigt og du har sparet dig for nogle indkøb af den ellers ikke billige smagstilsætter.

Oregano- er en flerårig og vinterhårdfør krydderurt og at dens blade kan tørres? På den vis har du dit eget oregano krydderi til vinterens pasta retter.:-)

Rabarber- er dine rabarber små og ønsker du høje fine stængler? Så sæt en stor krukke med hul i bunden over din rabarber og dine rabarber vil trække sig op mod lyset (mod hullet i krukken) og vokse sig lange og flotte.:-)

Rosmarin - skuddene fra Rosmarin kan også formeres. Klip topskuddet af, fjern nogle af de nederste blade og sæt i en potte med våd jord. Dæk potten med en hvid eller gennemsigtig pose og klip et hul i toppen så at der kommer lidt luft ind. Potten sættes et køligt og skyggefuldt sted og nogle uger efter ser du om formeringen er lykkedes.

Persille- såes af frø eller købes som plante i potte. Bliver persillen for stor kan den med fordel deles og plantes om i flere potter.

Purløg- såes af frø eller færdig plante. Dog tager det lang tid at så fra frø så køb en potte i supermarkedet og plant ud. Planten kan nemt deles i flere i foråret eller efteråret.

Timian - kan også formeres men kræver en hel del skud for at blive til en potte fuld. Fremgangsmåden er den samme som Rosmarin.

                 Salvie, rosmarin, estragon, persille, timian, citronmelisse, og koriander lige ved hånden på terrassen.

Stefans pastaret med kylling

Advarsel! Denne ret er absolut ikke for kyllinger! Den er ikke fedtfattig og er ikke for dem der er på slankekure.
 Men godt smager den og jeg er af den holdning at spiser man ellers en nogenlunde sund og varieret kost så kan der blive plads til lidt udskejelse en gang i mellem. Min ældste søn har givet os opskriften på denne ret og vores øvrige, 4 teenagere er vilde med retten.

Til ca. 4 personer skal du bruge:

2 hakkede løg
4 fed hvidløg
1 rød peberfrugt skåret i tern
1 pakke bacon (klippet/skåret i stykker)
4 store kyllingefileter skåret i tern (har du frosne fileter så er de nemmest at skære inden de er helt tøet op )
1/2 liter fløde
1 pakke pikantost eller lignende flødeost
500-600 gram frisk pasta
revet ost
salt
peber
chiliflager
Evt. nogle blade basilikum til pynt

Fremgangsmåde:
Svits løg og hvidløg og tilsæt bacon og derefter kylling i tern og rør rundt imens det brunes. Tilsæt peberfrugt, pikantost og fløde og rør det hele godt sammen. Kog imens den friske pasta og hæld vandet fra. Smag kyllingeretten til med salt, peber og lidt chili og tilsæt så den friskkogte pasta. Det hele røres godt sammen og der drysses revet ost henover retten. Serveres med det samme.

/Ps. Man kan jo spare lidt på fedtet og købe den slanke udgave af fløde og ost:-)/Men den rigtige slags smager nu bedst.

Billeder følger.........

Leilas MUFFINS en opskrift til mange variationer!

Cupcakes... hmm synes nu nogen gange det er lidt opreklameret med cupcakes og alle mulige forskellige slags frostings. Nej jeg synes nu at vores traditionelle MUFFINS er de bedste.

Den bedste muffins - opskrift jeg kender og stærkt kan anbefale, kommer fra den svenske kok Leila Lindholm som har en stor passion for mad og bag. Leila har også egne tv-udsendelser og  sin egen hjemmeside: http://www.leila.se/  her finder man nemt ny inspiration.

Leila´s grundopskrift til kanongode muffins og som kan varieres -helt efter egen smag og lyst- er jo på svensk så for nemhedens skyld har jeg her oversat hendes opskrift til dansk, så det skulle være lige til at gå til sagen....

8 store eller 12 små muffins

Leilas muffins, grundopskrift

100 g smeltet smør                                                                               Bages i 175 grader i ca.10 min
2  æg
1 1/2 dl sukker
1 tsk. vanille sukker
2 dl mælk
Skal af 1 økologisk citron
4 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
  1. Tænd oven for 175 grader varmluft om du vil lave store muffins, og 200 grader varmluft om du vil lave små muffins.
  2. Pisk æg, sukker og vanille sukker lyst og luftigt.
  3. Rør i det smeltede smør, mælk og revet skal fra 1 citron
  4. Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen og rør det ned i dejblandingen.
  5. Læg papirs forme i en muffins-bradepande.
  6. Fyld med valgfrit fyld se neden.
  7. Bag muffinsene i midten af ovnen i cirka 10 minutter eller til de er gyldne og "tørre" indeni.

TIPS: Muffinsene er gode som de er men kan også med fordel fyldes (Ca 2 dl) med f.eks bær som blåbær, brombær, hindbær eller hakket chokolade, daim, æbler og kanel, nougat, rosiner, Lemon curd eller lige hvad du har lyst til..-)


Muffins bradepande

                                           Muffins med chokolade
                                           Naturel (vanillesukker og revet citron)

                                          Med brombær og hindbær


onsdag den 11. september 2013

Brownie med After Eight

Denne kage ser så professionel ud med After Eight ovenpå at man kunne tro at den var lavet hos en bager. Så vil du imponere dine gæster en dag så prøv denne opskrift!

Ca 20 stykker                                                                                          170 grader i ca 20 min.

3 æg
140 gram flydende margarine eller smør
2 dl sukker
1 dl kakao
1 dl hvedemel
1 spsk. vanillesukker                                                                  
1 knivspids salt
Ca. 20 stykker After Eight
(flormelis)



Pisk æg, vanille sukker og sukker på højeste niveau i et par minutter. Sænk hastigheden og tilsæt det flydende fedtstof og melblanding , (mel, kakao og salt rørt sammen) og rør indtil dejen er uden klumper. Hæld dejen over i en smurt form (ca 20x20 cm) og bag i 170 grader i ca 20 min.
Tag kagen ud og lad den køle lidt inden der lægges After Eight i et jævnt lag. Lad kagen køle af og skær den i firkantede stykker,  passende med After Eight stykkerne. Drys evt. lidt flormelis over.

MIT TIPS: Kagen er også god til en dessert sammen med en kugle vanilleis og hindbærsauce.(blendede hindbær tilsat lidt flormelis. obs.: bruges frosne, købte hindbær anbefales at man opvarmer hindbærrene!)

lørdag den 31. august 2013

Ratatouille med pasta og parmesanpanerede kalkunschnitzler

Så er noget af havens grønne guld høstet og klar til at tilberedes til en omgang ratatouille.
Elsker denne ret som absolut må være en sand vitaminindsprøjtning med så mange grøntsager!
Denne gang skal den nydes til parmesanpanerede kalkunschnitzler og pasta.

Dette brugte jeg:  (nok til 4 pers)
2 hakkede gule løg
3 fed hvidløg
3 peberfrugter (2 røde og en grøn)skåret i strimler
1/2 (mellemstor) squash i tern
1 aubergine i tern
2 ds hakkede tomater / eller 1 ds og 10 friske flåede og hakkede tomater
salt
peber
Krydderiblanding Herbes de Provence

Kalkunbrystene som er skåret i skiver og paneret i rasp og parmesanblanding steges og serveres til ratatouille,pasta og flutes med aioli.

torsdag den 29. august 2013

Toscakage


Her kommer endnu en opskrift på en nem og hurtig kage. Denne gang med lækker mandelglasur.


Du skal bruge:                                                                      Bages ved 175-200 grader i ca 30 min

75 gram margarine eller smør
2 æg
1 1/2 dl sukker
2 dl hvedemel                                                                    

 1 tsk. bagepulver
1/2 dl fløde eller mælk

Glasur:
50 gram margarine eller smør
1/2 dl sukker
1 spsk hvedemel
1 spsk mælk
50 gram smuttede og hakkede mandler

Bages i rund smurt form i 175-200 grader
(gerne springform ca 22 cm i diameter)

Smelt margarine/smør og lade det køle af. Pisk æg og sukker luftigt og tilsæt mel blandet med bagepulver, det smeltede afsvalede smør og mælk/fløde. Hæld dejen i springformen og sat i ovn.

Rør imens alle ingredienser til glasuren sammen i en gryde og varm forsigtigt massen uden at den koger op. Når kagen har bagt i 30 min bredes glasuren på og kagen bages i yderligere ca 10 min eller til den har fået farve.



Svenske kanelsnegle med kardemomme (Kardemummabullar med kanel)

Jeg kunne ikke forestille mig at være uden dem. Kanelsneglene er min store passion. Gode at have i fryseren og nemme at tørre op til spontane kaffegæster.

Mine snegle er pyntet med svensk perlesukker fra Dansukker. Denne slags sukker er krystalliseret og forbliver hvidt efter bagning i modsætning til den danske variation af perlesukker som bliver transparent ved bagning. Jeg synes det pynter mere med denne slags sukker.



Her er mit bud på en god opskrift som stammer fra bogen "syv slags kager" (Sju sorters kakor -Sveriges mest solgte bagebog med 3,4 milj eksemplar og første gang udgivet i 1945.

Ca 50 snegle  
                  
      Bages ved 250-275 grader i 8-10 min

150 gram margarine eller smør
5 dl mælk
50 gram gær
1 1/2 dl sukker
1 tsk. salt
1- 1 1/2 tsk. kardemomme
ca 1-1 1/2 Liter hvedemel (ca 1 kg)
1 æg til pensling
Perlesukker

Smelt margarine/smør , tilsæt mælken og lad blandingen blive håndvarm. Smuldr gær i en skål og hæld smør og mælkeblandingen over gæren og rør godt indtil gæren er opløst. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og to tredjedele af melet. Arbejd dejen sammen til en blank og smidig dej og tilsæt resten af melet-men spar ca dl til udrulning. Drys lidt mel på dejen og lad den hæve 30-40 min under viskestykke.
Tag dejen op på bagebordet, arbejd den jævn og del den i 2 lige store dele. Rul hver del ud til en rektangel ca 1/2 cm tykkelse og smør dejen med smør/margarine, drys kanel og sukker på og rul den stramt sammen på længden. Se billeder neden:

Skær "rullen" i 2-3 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade. Lad dem hæve mindst 20 min.
Pensles med sammenpisket æg og drysses med perlesukker. Bages i 8-10 min ved 250-275 grader og afkøles under viskestykke på en bagerist. God fryseevne.


        
             

onsdag den 21. august 2013

Karryris og rejer- Fast food -den sunde udgave


Her kommer et tip om en hurtig og nem ret i det sundere hjørne som jeg lavede forleden dag. Hurtigt og nemt!

Dette brugte jeg:

2 kopper ris
1 1/2 rød chili
200 gram rejer
1 forårsløg
4-5 skiver ananas fra dåse
et par skefulde madolie
karry
salt
peber

Risene koges og  afkøles.
I mens snittes chilierne fint, forårsløgene skæres i strimler og ananasringene skæres i mindre stykker.
Opvarm en pande med lidt olie og kom karry i. Karryen skal varmes godt igennem og kom så de afkølede ris i og rør godt rundt så at alle ris bliver vendt i karryen. Tilsæt chili og rejer og ananas og rør forsigtigt rundt. Krydr med salt og peber.
Til sidst drysses forårsløget over blandingen og retten er klar til servering direkte fra panden.

Hurtigt og nemt!.




mandag den 12. august 2013

MISSION ACCOMPLISHED! Loppefund og sager til indretning af pavillion


Det har efterhånden nok taget mig et par år at finde møbler og ting og sager til indretningen men nu kan jeg snart sige; mission accomplished!

Spisebord og rigtigt gamle restaurerede og hvidmalede stole havde jeg allerede i forvejen-  fra et af mine tidligere slibe/male projekter- så de fik lov at indvie huset.












Slagbænken -minus et ben -fik jeg foræret mod at jeg gav en omgang kage! Lige til at overkomme.:-) Min tømrer kæreste som er så fingersnild byggede et nyt ben op til at erstatte det som var knækket af og gav den en omgang maling. En skummadras blev indkøbt i JYSK og noget narturfarvet stof fandt jeg i IKEA- Begge dele blev skåret og klippet til og syet til hynde+ et par puder.
I Netto i Lystrup fandt jeg et par matchende sofapuder  ..

I Bygma i Bindslev havde de disse romantiske stole og cafébord på udsalg. Dem kunne jeg ikke stå for! Hynder fundet i den lokale brugs og vattæppe i Netto:-) Vandkande og skål på bordet er loppefund.
4 dækkeservietter fundet i Fakta:-)


Krukker er loppemarkedsfund


Skilt fundet til outletsalg i Sverige


Dåse fra Netto




Gamle rammer med buet glas fra loppemarkeder.
Billeder er klippet og klistret fra print og servietter






Lille mælkekande fra outletsalg i Sverige






Ur er loppefund fra Lykkegården i Tversted


Spejl fra antikforretning i Bindslev


Kunstige roser og kurv på
kurvekiste fra lopper i Tversted

 
       Bord og kande-loppefund.
Kunstige blomster fra A-Z


Træpotte i gammel stil købt som ny


Kaffestel fra genbrugsbutik i Hirtshals



Lysekronen fra loppemarkedet reparerede min kæreste og skiftede ledningerne ud .



og så kom der lys i det lille hus ! :-)

Pavillion inspiration-syning af gardiner


Fra at i måneder at have været på en konstant jagt efter passende loppefund og ting til vores pavillion må jeg konstatere at vi er ved at have nok af nips, møbler og ting og sager. Alt med måde ik? Helt færdig er jeg dog ikke.. Jeg har siden pavillonen blev bygget ønsket at finde et passende stof til nogle små diskrete gardiner for at skabe mere hygge men havde indtil sommerferien ikke fundet noget der kunne passe. Men som med alt andet -om man har tålmodighed nok-så er det der lige pludselig lige foran næsen! Oh JUBII!! Ved et besøg i Hemtex i Kista i Sverige fandt jeg endelig STOFFET!
DOG i form af duge...
Dugestof fra Hemtex i Sverige
Men som tidligere syerske så skulle den opgave da vel ikke være helt umulig?? Så to pakker duge à 140 x 250 cm blev indkøbt dog med lidt nerver på om de to duge nu skulle slå til..
Nu er  projektet så igang. Der er blevet målt ud -mønsteret på stoffet er tilpasset og syet sammen og jo- en halv pakke mere- til "rynkning" havde nok ikke gjort noget men nu må det blive som det bliver. Mønsteret er i hvert fald  nøje tilpasset længderne sådan at blomstermotiverne følges ad hele vejen rundt i pavillionen. Hele 17 cm er tilovers så der skulle kunne blive til et par bånd omkring længderne ved dørene..Her nogle billeder fra det endnu ikke helt færdige projekt..

KLAR!
Det lykkedes at strække de to duge til gardiner. Dog kun "lige" da jeg havde ønsket lidt mere rynkning.. Men det pynter dog. Næste projekt!






onsdag den 7. august 2013

Så er der tid til at høste squash!


Squashen gror så det batter og jeg må finde på nye måder at tilberede alle squash på inden de gror sig alt for store.. Vi har saltet og grillet dem , brugt dem i kyllingelasagne, revet dem og puttet i squashkage og i dag brugt til syltet udgave á la syltede asier. Næste omgang squash har jeg bestemt skal bruges til brød. Kan lige forestille mig at det må blive et saftigt og svampet brød:-) .. Måske er der nogen læsere her der har en super god opskrift på squashbrød? Opskrifter modtages nemlig rigtig gerne!!

Så snart vores peberfrugter er røde skal der koges ratatouille og dertil skal jeg også bruge squash så jeg tror måske at jeg lige kommer til bunds i squash høsten. Skulle det mod min forventning stadig være squash i overflod bliver den skåret i tern og blancheret til brug i kød og grøntsags retter. Den kan også rives fint og puttes i fryseren og kan bruges til kage-dog med en begrænset holdbarhed.



Endnu flere squash er høstet og tilberedt. Nogle som syltede squash à la asier og nogle blancheret for nedfrysning. Godt at have til en omgang ratatoille eller en gryderet.:-)


Syltet squash

Blancheret squash