Sidevisninger i alt

søndag den 6. december 2015

Norske klejner med citronglasur


Norske klejner med citronglasur



 

                                                                                                          












                                                                         








Til ca 20-24 stk skal du bruge følgende:   

1 1/2 dl mælk
50 gram gær
100 gram blødt smør 
2 æg
50 gram sukker
1 spsk vanillesukker
1 tsk stødt kardemomme
500 gram hvedemel
1 pakke Palmin

Glasur:
150 gram flormelis
ca 6-7 dråber gul konditorfarve- prøv dig frem med en dråbe ad gangen
saften fra ca 1/2 citron
evt nogle dråber kogt vand


Opvarm mælken til 37 grader, smuldr gæren, hæld mælken herpå og rør indtil gæren er opløst. Tilsæt smør,  æg, sukker, vanillesukker, kardemmomme og rør godt. Tilsæt først ca halvdelen af melet og arbejd derefter resten af melet ind til dejen har en fast konsistens.
Lad hæve lunt i 30 min.
Slå dejen ned, rul den ud i ca 1 cm tykkelse og skær dejen ud i firkanter ca 5 x 10 cm med en klejnespore og lav et snit i midten. Træk den ene ende af klejnen igennem snittet.

Kog klejnerne lysebrune i Palmin i 2-3 minutter. (læg evt en lille skrællet kartoffel i gryden så branker Palminen ikke).
Løft klejnerne op med en øse/si og læg dem på fedtsugende papir/køkkenrulle for afkøling.

GLASUR

Rør flormelis, citronsaft og konditorfarve- et par dråber ad gangen- (+ evt lidt kogt vand) sammen til glasuren-smag glasuren til og sprøjt derefter glasuren på.