Sidevisninger i alt

onsdag den 18. september 2013

Skinke og løgtærte- (Ham and onion pie)

Denne opskrift har fulgt mig igennem mange år og stammer fra et udklip fra et ugeblad. Tærten er super god og nem at lave - indeholder godt nok en del løg- men selv min kæreste som ikke kan fordrage bløde løg synes den er god så tag og prøv den en dag enten til en buffet eller til frokost.


                                                                                                      Tid: Ca. 1 time      Til ca. 6 personer 
Her kommer opskriften:

Tærtebund:
200 gram mel
150 gram smør
lidt salt
ca 1/2 dl koldt vand

Dejen hakkes sammen, hviler, rulles ud, og et ildfast fad beklædes med dejen, der prikkes i bunden og bager på en rist på nederste rille ved 225 grader i 12-15 minutter. Afsvaler.

Fyldet: 6 skiver skinke klippes i strimler og fordeles med 3 smørstegte løg, hakket groft og kun letsvitsede, måske med et par skiver hvidløg. Herover æggemasse af: 3 sammenpiskede æg, 3 dl kaffe- eller halvt kaffe og halvt piskefløde, lidt salt og peber og klippet grønt. Så bager tærten på en rist på nederste rille ved 225 grader i 45 min. Serveres med salat og evt. marinerede tomatskiver.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne til mig og fortæl hvad I synes om min nyoprettede blog!